Denne blog er fra et møde på Learnmark med Kirsten og Erik, hvor vi planlagde og diskuterede strategier for et godt forløb for de nye ordblinde kursister på Nedriveruddannelsen.
Undervejs var der adskillige guldkorn og du skal høre nogle af dem her:

Kirsten: Det er vigtigt at sætte fokus på betydningen af kommunikation. Dels i forhold til dem, vi servicere som borgere, men også i forhold til kollegerne. Det betyder rigtig meget for trivslen på arbejdspladsen. Det er vigtigt, at man får løst opgaverne, så kollegerne ikke begynder at stikke til en.

Erik: Hvis det bliver et problem for kollegerne, så er vi på vej i den forkerte retning.

Christian: Jeg har oplevet – et sted, hvor jeg skulle hjælpe en ordblind – hvordan hans kolleger ikke længere ville stå til ansvar for det, som han overleverede mundtligt til dem. Fordi det var dem, der skrev tingene ned, kom de til at stå til ansvar for noget, som de ikke selv havde udført. De kontaktede ledelsen, fordi de ikke længere ville tage det ansvar.

Erik: Vi har utrolig mange misforståelser på de danske byggepladser. Det er helt vildt.

Christian: Og tænk på, hvad det koster. Hver gang noget skal laves om, koster det penge. Hvis det blev lavet rigtigt første gang, ville det være meget hurtigere og billigere.

Erik: Det her har en social slagside. Ordblinde nedslides i langt højere grad end ikke ordblinde. Mange ordblinde siger nemlig ja til hvad som helst, bare for at slippe for diskussionerne og papirerne. I stedet knokler de sig en pukkel til. Ordblinde udgør det dobbelte af gennemsnittet når det kommer til invalidepension.

Christian: Hvis du har svært ved at læse og skrive, så er det kun de fysisk hård jobs, der er tilbage. Og så tager man dem. Og det er der ingen, der kan holde til. Men der er ikke noget alternativ. Det er jeg selv et eksempel på. Jeg er opereret for en diskusprolaps i min ryg og har problemer med ryggen. Hvis jeg ikke længere var i stand til at drive min virksomhed og kontaktede jobcentret, hvad skulle de så anvise mig? Jeg kan intet skrive. Og så er der ikke meget tilbage.

Erik: Men vi kan jo så se de virksomheder som går aktivt ind og hjælper deres ordblinde medarbejdere, de får virkelig noget ud af folk.

Christian: Ordblinde har lært sig så mange strategier. Det har de været nødt til. For hvis man har siddet gennem hele skolen og haft svært ved at følge med så laver man strategier. Dem kan man bruge ude på arbejdspladsen. Ordblinde er dygtige til at få tingene til at fungere.

Den største hurtle er den ordblinde selv.

Vi skal finde ud af, hvordan vi får de ordblinde til at bruge hjælperedskaberne. En måde kunne være at få lavet en lille video, der fortæller, at det her gør vi ikke for vores skyld, men for at hjælpe den ordblinde med at komme op på niveau.

Og så skal de med det samme have at vide, at det er lige meget, om man er lidt eller meget ordblind. Hvis de bare er en lille smule ordblind, skal de bruge hjælpemidlerne, for at opnå så godt et resultat som muligt.

Og lige så vigtigt er det at forklare de ordblinde, at de skal bruge hjælpemidlerne hver dag. For hvis de ikke bruger dem, kan vi lave nok så mange videoer. Det hjælper ingenting. Så vi skal have den ordblinde overbevist om at bruge dem på en måde, så han ikke føler sig dum, men forstår at her er der en skole, som gør hvad den kan for at hjælpe ham med at sikre, at det her skoleophold, bliver rigtig rigtig godt.

Hjælpemidlerne vil ændre deres liv og de skal have helt nye vaner indarbejdet. Så flytter det for alvor noget og den ordblinde bliver selvhjulpen.

Planlægningsmødet på Learnmark, Horsens handlede om,..

  • hvordan vi kan bruge it-værktøjer til at gøre undervisning mere involverende og sikre, at alle kan deltage mundtligt og skriftligt
  • hvordan vi kan gøre det attraktivt for kursisterne at bruge deres smartphones som en naturlig del af kommunikationen i forbindelse med uddannelsen, men også i deres arbejds- og fritidsliv

Deltagerne var:

Hør deres egen præsentation her:

Vil du vide mere: